Hvis DevOps er svaret – hvad er så spørgsmålet?

Travel Landscape 22

Steen Knudsen tager et dyk ind i DevOps og 2020 Puppet’s State of DevOps rapport.

I den seneste udgave af Puppet’s State of DevOps Report for 2020 sætter de spotlight på en af de evindelige slagmarker inden for IT – Change Management. Her har kampen i mange år stået mellem modsætningsfulde interesser fra IT-drift og udvikling (særligt agil udvikling)

Men hvad er det så, at DevOps kan hjælpe os med?

Rigtigt mange virksomheder er i dag ‘ramt’ af, at de ikke kan udvikle sig hurtigt nok sammenlignet med konkurrenter og markedet. It står i vejen for udviklingen, og kan ikke følge med. DevOps-litteraturen mener selv at kunne løse den gordiske knude ved at kunne levere hurtigere deployment af kode samtidigt med at man kan øge driftskvaliteten. Hvem vil ikke gerne have det?

Den årlige State og DevOps rapport viser umiddelbart, at det kan lykkes at opnå begge dele på samme tid. I denne artikel har vi snævert fokus på Change Management, men der skal selvfølgelig flere ting til. 2020-rapporten viser, en signifikant korrelation mellem virkomheder med høj modenhed inden for DevOps og en høj grad af effektivitet inden for Change Management.
Vurderet på både objektive og subjektive parametre, så er arbejdet med Change både hurtigere og giver færre fejl i disse virksomheder. Og der er en langt større tilfredshed med Change hos både medarbejdere, ledelses og kunder.

Hvad er det så, de gør anderledes i disse virksomheder?

I første omgang følger de primært anbefalingerne fra ITIL® 4, hvor Change Management er omdøbt til Change Enablement (altså muliggøre changes i det tempo, som forretningen har brug for). Her fokuserer man meget på at anvende forhåndsgodkendte Standard Changes, men også at decentralisere change-godkendelse ud til de enkelte teams alle de steder, hvor risiko’en er tilstrækkelig lav. Antallet af de klassiske Normal Changes, særligt dem med CAB-godkendelse, er minimeret.

Hvad kræver denne tilgang?

Til at starte med, så kræver det en risikovurderingsmodel, som ALLE kan blive enige om. En væsentlig del, hvis det skal blive rigtigt effektivt, er, at man har klassificeret sine systemer efter kritikalitet og robusthed. De systemer, som er kritiske og ikke særligt robuste, vil man fortsat køre en ret traditionel Change-praksis på, mens resten af systemerne skal have mindre change-styring.

Skal DevOps blive rigtigt effektivt, så skal vi også have en række andre faktorer på plads:

  • Fuldt dækkende automatiserede tests
  • Dekoblede systemarkitekturer
  • Proaktive overvågningssystemer (fra prevention til proactive detection)
  • Integrerede teams (if you build it – you run it)
  • En DevOps tool chain til CI/CT/CD

Men allerede uden alle disse ting, kan en anden tilgang til Change – fra Management til Enablement – give store resultater.

Hos MetierWestergaard er vi eksperter i Agile, DevOps og IT Service Management, så hvis du vil have hurtigere ændringer i højere kvalitet, understøtte forretningsudviklingen – og ikke mindst bygge bro over konflikten mellem udvikling og drift, så kontakt os.

Læs artiklen på LinkedIn

Om Steen Knudsen

    • Steen Knudsen
      • Steen Knudsen

      • Seniorkonsulent og træner
      • Steen er en akkrediteret Prince2® træner og ITIL® Expert.

        Steen har de seneste 15 år arbejdet med projektledelse, governance, strategi, IT Service Management og procesoptimering i roller som projektleder, konsulent og leder.