Nils Lau

Skab struktur med processerne, så du har tid til at drive din forretning!

Har vi så meget styr på vores egen virksomhed, at vi kan bruge det meste af vores energi på at skabe forretning og værdi for kunderne – eller stjæler intern rod og compliance al tiden fra kunderne? 

Et velkendt skisma for mange virksomheder, hvor det til tider er nærliggende at nedprioritere arbejdet med processerne, for at fokusere på forretningen.  Men de to elementer hænger uløseligt sammen og i dette indlæg vil Nils Lau Frederiksen præsentere, hvordan bl.a. ITIL®, IT4ITTM, ISO 9001 og ISO 27001hænger sammen og hvordan specielt sikkerhedsdagsorden, som fylder alt i en digital forretning i dag, netop kan være løftestangen for at sætte den rettet fokus på processer og compliance. 

Om taleren: 

Nils Lau Frederiksen har gennem et langt arbejdsliv været omkring job som kvalitetschef hos DMdata A/S, kvalitetschef hos IBM Danmark, IT- direktør i Region Syddanmark og er nu som Information Security Manager hos itm8 fokuseret på at skabe værdi og forretning gennem Governance, Risk og Compliance. 

Ved siden af dette job er Nils Lau Ekstern Lead Auditor hos DNV i netop ISO 9001, ISO 27001 og ISO 22301. Sidstnævnte er standarden for Business Continuity Management Systems – altså hvordan overlever vi en ’disaster’. Endvidere har William Edwards Deming og hans arbejde med kvalitet haft dyb indflydelse på Nils Laus måde at arbejde med og implementere processer på. Nils Lau er uddannet af Deming på et af hans berømte 4 dages seminarer. 

Tilbage til konferencesiden