Projekter bør også anses som levende væsner
Vi hører igen og igen om, at projekter er vanskelige at styre og at budgetrammer overskrides eller at der ikke leveres som tiltænkt. Det sker til trods for gode projektplaner, risikoanalyser og hvad der ellers hører til i værktøjskassen for god projektledelse. Men hvad er det så, der går galt?
Noget tyder på, at vi alt for ofte anskuer projekter maskinelt – som en maskine -, altså som noget der kan justeres og optimeres, således at der frembringes et på forhånd bestemt produkt. Når vi anskuer projekter som maskiner, så afføder det en tilgang til optimering og forbedring af projektet ved enten at forbedre eller udskifte enkeltdelene i maskinen, indtil maskine igen præsterer perfekt. Med dette maskinsyn kommer ledelse af projekter let til at handle om at udarbejde endnu bedre projektplaner, kravspecifikationer osv. eller måske i yderste konsekvens at udskifte projektlederen, hvis projektet ikke leverer.
Men spørgsmålet er, om maskinsynet på projekter giver de svar vi skal bruge for at styre sikkert i land eller om et ændret syn på projekter, hvor vi anskuer dem som levende væsner, faktisk kan gøre en forskel?