Sådan vælger du det rigtige kursus

PRINCE2 kurser hos MetierWestergaard

Skal jeg tage et klassisk projektledelseskursus eller noget mere agilt?

Jeg bliver tit spurgt hvorvidt man skal tage et klassisk projektledelseskursus, såsom PRINCE2® eller noget mere agilt som SAFe, Scrum osv.

Mit svar vil typisk være – ”it depends”, da det afhænger af ens erfaring med projektledelse og agile tilgange, hvilke opgaver man står overfor, og hvad ens virksomhed har af projektmiljø samt projekter/opgaver nu og i fremtiden.

Begge tilgange har deres styrker, men hvilken der passer bedst til dig og din situation kommer an på flere faktorer.

Hvad er PRINCE2®?

PRINCE2 er en struktureret metode til projektstyring. Den tilbyder en kontrolleret tilgang, hvor der lægges vægt på klart definerede roller og ansvarsområder samt fastlagte processer. Metoden er velegnet til projekter, hvor der er behov for en høj grad af kontrol og forudsigelighed. Ofte kaldes PRINCE2 for en vandfaldsmetode, men det er faktisk en myte, metoden kan godt tilpasses, så den er agil.

Og så vil jeg lige aflive en anden myte: Jeg ved godt at PRINCE2 er blevet kritiseret af mange for at være dokument-tung og bureaukratisk, men det skyldes typisk at princippet ”Tilpasning til projektet” glemmes i mange organisationer, og modellen derved implementeres for rigidt med krav til mange dokumenter osv. Jeg siger ofte til mine kursister, at en kontrolpunkts-rapport sagtens kan være en telefonsamtale, og at en PID (Projekt Initierings Dokumentation) godt kan gøres simpel. Desuden er Danmark et land med høj tillid, så kontrolelementerne i PRINCE2 kan nedskaleres, men aldrig undværes!

Hvad er agile metoder?

Agile projektmetoder, såsom Scrum, fokuserer på fleksibilitet, hurtig tilpasning til ændringer og et tæt samarbejde mellem (projekt)teamet og interessenterne. Agile metoder er især populære inden for softwareudvikling, men anvendes også i mange andre brancher, hvor det er vigtigt at kunne reagere hurtigt på ændringer og justere kursen undervejs.

Husk dog på, at hvis kunden er knivskarp på HVAD de vil have, dvs. scope, og HVORDAN det skal opnås, altså projektplanen, business casen m.m., så kan en klassisk fremgangsmåde være aldeles udmærket. Hvis ikke, så kan agilt være den rigtige vej at gå.

Ofte vil det faktisk være sådan at en hybrid tilgang vil være at foretrække dvs. nogle leverancer leveres efter en klassisk metode og andre via agile metoder. Kurset PRINCE2 Agile Practitioner omhandler bl.a. sådanne overvejelser.

Alt i alt afhænger det af projekternes natur og det miljø de bliver udviklet og leveret i.

Hvilket kursus skal jeg vælge?

Husk på at ”A fool with a tool, is still a fool” – valg af metoder skal ikke gøres med hovedet under armen eller som one-size-fits-all. Det kræver en kvalificeret tilgang.

Så for at summere op, vil valget mellem et klassisk PRINCE2-kursus eller et mere agilt kursus afhænge af mange faktorer, bl.a.:

  1. Dit kendskab til projektledelse: Hvis du er nybegynder indenfor projektledelse anbefaler jeg et klassisk PRINCE2® Foundation kursus, da det giver dig en grundig forståelse for hvad projektledelse er for en størrelse og hvad der kræves af dig. Derefter kan du tage et agilt kursus, og få indblik i hvordan man kan ’tilpasse’ til en agil tilgang. Hvis du er erfaren afhænger det af projekternes natur og det miljø du er i.
  2. Type af projekter i din organisation: Hvis din organisation hovedsageligt arbejder med projekter, der kræver grundig planlægning, dokumentation og kontrol, kan klassisk PRINCE2 være det rigtige valg. Hvis derimod dit arbejde ofte indebærer skiftende krav og hurtige beslutninger, kan en agil tilgang være bedre.
  3. Kultur og teamdynamik: Hvis du arbejder i en organisation, hvor struktur og hierarki er vigtigt, kanden klassiske PRINCE2 være et godt valg. Hvis teamet derimod er vant til at arbejde selvstændigt og hurtigt kunne tilpasse sig ændringer, vil et agilt kursus være mere passende.
  4. Hybrid tilgang: I dag vælger mange organisationer en hybrid tilgang, hvor de kombinerer det bedste fra begge verdener. PRINCE2 Agile® er eksempelvis en metode, der kombinerer strukturen fra PRINCE2 med den fleksibilitet, som agile metoder tilbyder. Husk på det dette kursus forudsætter en certificering i grundlæggende projektledelse som PRINCE2 Foundation eller lign.

Konklusion

Der er ikke et klart svar på, hvilken projektmetode der er bedst. Det afhænger af de specifikke behov og din organisations projektmiljø.

Uanset hvad du vælger, er det vigtigste at sikre, at metoden matcher dine behov og din organisations behov samt hjælper dig med at levere projekterne succesfuldt.