Scrum er en af mange agile rammeværk, som bl.a. inkluderer kanban, extreme programming (XP), crystal, Scaled Agile Framework (SAFe), Less, Nexus m.fl.
Scrum er et let anvendeligt rammeværk til at arbejde med komplekse problemstillinger med mange ubekendte, for at finde frem til løsninger på en agil måde. Scrum arbejdsmetoden er baseret på transparens, inspektion og tilpasning. Det vil sige at det er tydeligt hvad der arbejdes med og hvad målet er, samtidig med at der kontinuerligt checkes op på at mål og løsning stadig er relevante og fortsat har højest prioritet. Det er en proces hvor man løbende planlægger et sprint ad gangen og ved udgangen af sprintet ser på hvad der er leveret, hvordan det gik og, på den baggrund, hvad de næste skridt så bliver – dette kaldes en iterativ proces.
Den iterative scrum process
Den iterative proces gør det muligt løbende at tilpasse løsningen ud fra læring og feedback. Der er en høj grad af involvering af kunden, eller repræsentanter af kunden, for på den måde at sikre at det er det rigtige der bliver leveret. For hvert sprint planlægger teamet hvad de kan levere (sprint planlægning), hvorefter de får fred til at fokusere på leverancen og, når tiden er gået, præsenterer teamet hvad de har leveret (sprint review og demo) og kigger på hvad de skal gøre for at blive bedre (sprint retrospektiv).
Scrum roller
Når man arbejder med Scrum som rammeværk, arbejder man med et Scrum Team, som udgør fundamentet i Scrum. Teamet arbejder sammen om at levere noget af værdi, såsom produkter eller værdifulde løsninger på komplekse problemstillinger. Teamet supporter hinanden og har kompetencen til at levere værdi sammen, hvad end deres område er. For at støtte teamet er der to specielle roller: Scrum Master og Product Owner.
Scrum Masteren er teamets coach og facilitator. De støtter teamet og hjælper med fremdriften, følger op på forhindringer og hjælper teamet med at fokusere på at bliver bedre og levere kvalitet.
Product Owneren har produkt fokus og arbejder med krav og leverance. Product Owner støtter teamet med hvad og hvornår til skal leveres. Product Owner arbejder tæt sammen med forretning og kunden for at sikre at der leveres det rigtige på det rigtige tidspunkt.