Facilitering indenfor projektledelse og agil ledelse – nyt kursus hos MetierWestergaard

Facilitering

Engagerende facilitering af møder og workshops

Vores nye kursus i facilitering giver indsigt i grundlæggende facilitering af møder og workshops. På kurset lærer du at udvikle og designe møder og workshops der favner alle deltagere, samt at nå i mål med mødets eller workshoppens resultat, på en inspirerende og engageret måde. Vi ved alle af erfaring at det projektmøder, agile ceremonier og events forventes at være effektive og målrettede. På dette kursus lærer du at lykkes første gang!

Faciliteringskurset giver dig redskaberne og metoderne til at udvikle- og designe projektrelaterede møder, workshops, samt agile ceremonier og events, af enhver karakter. Efter endt kursus har du en værktøjskasse fyldt med indsigt og viden om, hvad der skal til for at blive en engagerende facilitator.

Forudsætninger

Alle er velkomne og der er ingen forudsætninger for at deltage i kurset. Som deltager på kurset vil du være aktiv meget af tiden gennem refleksion, aktiv videndeling og faciliteringsøvelser. Du vil modtage feedback på din facilitering i løbet af kurset.

Kursistens udbytte efter endt kursus:

– Færdigheder og træning i at udvikle et møde/workshop, hvor ønskede mål nås, og deltagerne er engagerende
– Indsigt i rollen som facilitator, og hvordan den tilpasses til den rolle du også har
– Indsigt i de væsentligste faciliterings værktøjer; at lytte og spørge
– Redskaber og forståelse for de konflikter, der kan opstå blandt mennesker der skal samarbejde, og dine egne reaktioner i en konflikt
– Indsigt i hvordan du skaber værdifulde gode virtuelle møder
– En brugbar værktøjskasse fyldt med metoder, der virker både virtuelt og på fysiske møder
– Indsigt i dine egne evner og udviklingspotentialer

Virksomhedens udbytte:

Ved at uddanne projektledere og agile ledere i god facilitering, vil det kunne mærkes i måden møder og workshops bliver gennemført. Et succesfuldt kursus i facilitering vil også betyde mere effektive møder, og dermed tit og ofte færre møder, fordi en facilitator sikrer at målet nås – første gang.

Det betyder også flere engagerende møder, hvor deltagerne ikke keder sig så meget, at de netshopper eller skriver mail imens – en negativ effekt langt de fleste virtuelle møder ser i denne corona-tid. Facilitering smitter – i den forstand at gode metoder og teknikker stille og roligt spredes rundt i organisationen via mødedeltagere.

Du kan tage kurset Virtuelt, eller som Klassekursus.
Kurset kan også vælges som intern virksomhedstræning, for at give virksomhedens medarbejdere samme fundament og værktøjskasse til at effektivere møder og workshops.

Du kan læse mere om kurset og tilmelde dig her, og du er også velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål, eller vil vide mere.

Om underviseren