PRINCE2 re-certificering

Hvornår skal jeg tage en PRINCE2 re-certificering?

Er det længe siden, du tog dit PRINCE2 kursus? Er det nødvendigt med en re-certificering?
Vær OBS på, at der er nye regler per. 1. januar 2023!

Har du taget en PRINCE2 certificering før 30. juni 2020, så udløber din certificering per. 30. juni 2023. 

Det betyder, at du skal tage en recertificering, hvis du vil beholde dit PRINCE2 certifikat. 

Har du taget din PRINCE2 certificering efter 30. juni 2020, så udløber din certificering 3 år efter dato for dit certifikat. 

Det betyder igen, at du skal tage en recertificering, hvis du vil beholde dit PRINCE2 certifikat. 

Er du i tvivl om, hvornår du har taget din eksamen, og dermed hvornår dit certifikat udløber, så skal du logge ind på din PeopleCert profil, hvor du har adgang til dine eksaminer og certifikater. 

Har du problemer med dette, så er du altid velkommen til at kontakte os. 

Læs nedenfor om hvordan du tager en recertificering. 

Hvordan tager jeg en PRINCE2 re-certificering

Pr. 1. januar 2023 er der introduceret udløb på alle PRINCE2 certificeringer. Det gælder altså for både PRINCE2 Foundation, PRINCE2 Practitioner og PRINCE2 Agile Practitioner. Vi tilbyder recertificering, så du kan beholde dit PRINCE2 certifikat.

Ønsker du at vedligeholde din certificering er der forskellige muligheder: 

1)
Du kan tage en recertificering. Det betyder, at du skal tage en ny PRINCE2 eksamen. Hos MetierWestergaard tilbyder vi to muligheder for dette: 

Re-certificerings kursus:
Dette er et 1-dags kursus, hvor vi opdaterer dig på PRINCE2 metoden. Gennem denne dag bliver du klar til at tage eksamen og opnå din recertificering, som så gælder i 3 år. 

Vi tilbyder opdateringskurser i: 

  • PRINCE2 Foundation (1 dag)
  • PRINCE2 Practitioner (1dag)
  • PRINCE 2 Agile (1 dag)

Prisen for disse opdateringskurser er 6.500 DKK.

Alternativt kan du tage vores e-læring, hvor du får mulighed for selv at opdatere dig på metoden, og så efterfølgende tage eksamen. Dette er et helt nyt kursus, men til en attraktiv pris. 

2) 
Hvis du har en eksamen i PRINCE2 Foundation kan du tage en eksamen i PRINCE2 Practitioner eller PRINCE2 Agile Practitioner, og det vil da medføre en forlængelse af din PRINCE2  certificering i 3 år. 

Ovenstående betyder altså også, at har du allerede en certificering i PRINCE2 Practitioner eller PRINCE2 Agile Practitioner, som udløber, så skal du tage en re-certificering i det pågældende kursus.  

Fra marts 2023 kommer der en yderligere mulighed for at opnår forlængelse gennem registrering af CPD point hvert år, indenfor de registrerede kategorier.  Ønskes mere information om denne mulighed, skal du kontakte os. 

PRINCE2 Practitioner 5th edition re-certificering

Hvad gør du, hvis du har en certificering i PRINCE2 Practitioner 5th edition? Altså en certificering, som er mere end 5 år gammel?

Hvis du er blevet certificeret med PRINCE2 5th edition, og ønsker du et opdateret certifikat, så skal du tage et nyt PRINCE2 Practitioner kursus med ny certificeringseksamen.

Årsagen til, at du skal gøre dette er, at der er sket væsentlige opdateringer i pensum.

Du har således mulighed for at tage et nyt klassekursus alternativt anvende vores e-læring, så du kan tage dit kursus fleksibelt.

Har du en PRINCE2 Foundation 5th edition gælder ovenstående også. Der er altså behov for et nyt kursus med ny certificeringseksamen. 

  • Tag kontakt til os for yderligere info

    • Pernille Høj Rolsted
      • Pernille Høj Rolsted

      • Chef for operations
      • Pernille har arbejdet i mere end 25 år med kurser og konferencer – de sidste 20 år i Westergaard, nu MetierWestergaard. Pernille er ansvarlig for den daglige drift og er ansvarlig for kurser, økonomi og HR.

    • Louise Jørgensen
      • Louise Jørgensen

      • Kursus- og event manager
      • Louise har stor erfaring med planlægning og administration, og har desuden mange års erfaring i eventbranchen. Louise får inspiration og energi af at være med til at skabe de bedste oplevelser for vores kunder, og arbejder med den daglige driftsdel. 

        Du kan også være heldig at få Louise i telefon, når du ringer til os.