Rollen som projektleder

Laver man en simpel google-søgning på ”projektleder” giver det over 3.4 millioner hits. Derfor skulle det vel være ligetil at finde ud af, hvad der ligger i betegnelsen projektleder – eller hvad?

I Den Danske Ordbog er der ikke en bedre beskrivelse på en projektleder end en ”person der leder et projekt”[1] og derfor kan det være på sin plads at sætte nogle flere ord på, hvad projektledelse vil sige.

Slår man op på Wikipedia for at finde ud af, hvad projektledelse er finder man beskrivelsen:

”Projektledelse er ansvaret, rollen og opgaven med at planlægge, organisere og styre en afsat mængde ressourcer frem mod et fastlagt mål og formål… Som fagområde trækker projektledelse på elementer fra både styring og ledelse. Det ligger i projekters natur, at de skaber forandringer, hvorfor projektledelse som regel også vil være tæt forbundet med forandringsledelse og kommunikation.”[2] 

Her kommer vi dermed tættere på at forklare, hvor mange forskellige aspekter, der ligger i rollen som projektleder og det at bedrive projektledelse.

I PRINCE2 nævnes 12 forskellige aspekter af projektlederens rolle, og her anerkendes det derfor at  det er intet mindre end en mange-facetteret stillingsbetegnelse at være projektleder[3].

Som oftest har omgivelserne og projektlederen selv meget fokus på fremdrift i forhold til målopfyldelsen i forhold til tid, omkostninger, leverancer og udbytter i de givne projekter. Dette gøres ved bl.a. at planlægge en produktion eller leverance, allokere medarbejdere og mitigere risici.

Den dygtige projektleder erkender dog også, der netop er flere nuancer i spekteret. En erkendelse, der bl.a. involverer at alle forudsætninger for at lykkes med et projekt går gennem mennesker – mennesker over projektlederen – ejere og ledelse, mennesker tæt på projektlederen – fagfæller, kolleger, interessenter og mennesker under projektlederen – teamledere og teammedlemmer. Derfor taler vi også ofte om, at projektlederen skal evne at "lede opad", "lede nedad", "lede til siden" og "lede interessenter". 

I en projektleder hverdag, hvor man skal nå omkring alle de 12 aspekter PRINCE2 nævner: Linjeledelse, omkostningsledelse, kommunikation, kvalitet, produktstatus, produkt- versus projektbehov, ændringer, brugerbehov, overvågning, planlægning, teamwork og strategi[4] kan det godt virke som et umådeligt spild af tid og helt uoverkommeligt at skulle stoppe op og drikke en kop kaffe med de enkelte projektdeltagere for uformelt at tage pulsen på, hvor de er og om alt spiller for den enkelte. Det er – ikke desto mindre, hvad man som leder generelt også bør gøre for at opnå motivation og engagement fra medarbejderne[5]. Fokus skal som Patrick Mayfield udtrykker det være ”people-oriented” frem for ”task-focused”[6] – og så er vi tilbage til Wikipedia med forbindelsen mellem projektstyringen og forandringsledelsesperspektivet[7].

Vi kan ikke opnå de udbytter eller effekter, vi gerne vil i et projekt, hvis vi ikke både sikrer levering, brug og indlejring på produktsiden samt kontinuerlig inddragelse af teammedlemmer, brugere og projektejere gennem hele projektet. Derfor er projektledelse mange-facetteret og en profession i sin egen ret.[8] Nogle gange er der en tendens i organisationer til, at projektledelse er noget, som man anser for en medfødt evne - altså noget alle bare kan. Det er dog en meget fejlagtig konklusion. Projektledelse er en kompleks disciplin, som kræver kompentencer og erfaring.

Projektlederens evne til at kunne have overblikket til både at lede og styre er selvindsigt. Indsigt i hvordan vi påvirker andre, og hvor vores egne grænser er. Selvindsigt var også for de gamle grækere centralt, når de ved indgangen til Apollontemplet i Delphi havde indskrevet frasen – kend dig selv (gnothi seauthon), eller når Sokrates erkendte – det eneste han vidste var, han ikke vidste noget. Dette er erkendelser vi også, som projektledere, må have med når vi f.eks. skal planlægge et projekt og facilitere workshops med flere interessenter – med flere involverede kastes der nemlig et spektrum af farver, hvilket gør os klogere samlet – og dermed bedre i stand til at planlægge, lede og udføre bedre projekter.   

En anden af grækernes mange filosofiske erkendelser, der kan bruges i dag er Heraklits observation at alt flyder (panta rhei). Dette betyder at alt konstant er i forandring, og at der altså ikke er nogen konstant. Vi må derfor, nu måske mere end nogensinde, som projektledere indstille os på evige forandringer – på ændrede ønsker, ny teknologi, ændret strategi, den politiske verdenssituation mv. i konstant forandring. Projektlederen må derfor være villig til og interesseret i konstant at gå nye veje, tilpasse projektet og være proaktiv fremfor reaktiv.[9]

Alt i alt giver dette mange aspekter for projektlederen at overveje – mange farver i projektlederprismet, men den stærkeste projektør bør være på mennesker – uden dem mindre eller måske slet ingen effekt.  

 

[1] https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=projektleder&tab=for, tilgået 23/1 2023

[2] https://da.wikipedia.org/wiki/Projektledelse, tilgået 20/1-2023

[3] PRINCE2 – Projektledelse med succes, 2017, 2. oplag 2021, s. 66 fig. 7.4

[4] Ibid.

[5] Mayfield, in The Effective Change Manager’s Handbook, 2014, s. 174 fig. 4.2; Se også Pink, Drive, 2009 for mere om motivation.

[6] Ibid., s. 174.

[7] Cf. Olsson et al. Half Double, 2018.

[8] Cf. PRINCE2, Mayfield 2014, Olsson et al. 2018.

[9] Mayfield 2014, 174.