Henrikappelquist 02

Paneldebat: Agil ledelse i en brydningstid!

I takt med at verden bliver mere kompleks og uforudsigelig opstår behovet for agile leverance-metoder og medarbejdere, som agerer ud fra en klar vision og prioriterede indsatser med høj fokus på kundeværdi, effektivitet og kort time-to-market. Det handler i høj grad om at komme til markedet før konkurrenterne med værdiskabende og kundefokuserede løsninger. 

At arbejde agilt stiller store krav til virksomheder omkring kundefokus, agile kompetencer, hurtige beslutnings- og læringscyklusser, fleksibel kultur, agil adfærd, brug af teknologi samt agil ledelse. Netop agil ledelse binder alle de øvrige områder sammen og skal give virksomheder mulighed for at sætte den rigtige retning samt navigere effektivt og skabe en kultur præget af fleksibilitet, hurtig tilpasningsevne og kontinuerlig læring – der kan fungere i en uforudsigelig og dynamisk kontekst.  

I denne paneldebat sætter vi fokus på agil ledelse og de paradokser der udspringer af den traditionelle ledelsesform, som vi kender og fremtidens mere agile tilgang til ledelse. 

Alle taler om agil ledelse og har en holdning i dagens Danmark. Det er blevet et buzzword – så vi har derfor behov for at få lidt mere klarhed over centrale områder og hvad de indebærer.  

Glæd dig til denne debat, hvor vi dissekerer begrebet agil ledelse. Vi udfordrer nogle skarpe profiler på, hvad det egentlig betyder at være agil leder, hvilke kompetencer er nødvendige, hvordan man skal agere som agil leder og ikke mindst hvorfor skiftet fra traditionel ledelse til agil ledelse er nødvendig.  

Disse centrale områder samt en diskussion af åbenlyse paradokser mellem traditionel ledelse og agil ledelse vil blive diskuteret under denne paneldebat styret med fast hånd af Henrik Appelquist. 

Henrik er kendt som en der skaber en inspirerende og interaktiv debat om de ledelsesmæssige paradokser mellem traditionel ledelse og agil ledelse. Målet er at deltagerne kan dele deres egne erfaringer og bedste praksis for implementering af agile ledelsesmetoder. Konferencen giver ny viden og inspiration til at opnå succes med agile metoder i traditionelle organisationer og ledelsesudsigter. 

Vær en del af denne inspirerende debat, hvor vi udforsker, hvordan traditionel ledelse og agile ledelsesmetoder kan komplementere hinanden og skabe en agil og konkurrencedygtig IT-branche. 

Tilbage til konferencesiden

PANELDELTAGERE

  1. Portrætfoto Lene (242Ny2) (2)

    Lene Bech Jensen

    Lene er afdelingschef for afdelingen Forretningstransformation i pensionsselskabet Velliv, hvor hun har ansvaret for agile metoder og ledelsen af Vellivs scrum masters. Lene driver et uddannelsesforløb for husets ledere,  hvor der stilles skarpt på lederens rolle og samarbejdet med udviklingsorganisationen.

    Lene har 50 medarbejdere i reference. Tidligere har Lene været ansat hos bl.a. ATP Pension, hvor hun var en del af ledelsen af den agile transformation, som ATP gennemgik, og hvor en vandfaldsorganisation blev omlagt til agile teams. Derudover har Lene været konsulent i mange år hos PA Consulting.

  2. Lone Mariboe

    Lone Mariboe

    Lone arbejder som Chef for Digital Technologies & Ways of Work i LB Forsikring.

    Lone har 25 års erfaring med IT-ledelse med fokus på Digitalisering, Udvikling og Agile transformationer. Lone sigter altid mod løbende at skabe højere kundeværdi og tilfredshed ved at levere relevante løsninger, udviklet på en innovativ og formålsdrevet måde.

    Lone har været ansvarlig for agile transformationer, som har fremmet kundeværdi og opnået højere effektivitet på tværs af organisationen. Passionen ligger i at drive innovation og skabe bedre måder at arbejde på – som giver bedre resultater for virksomheden.

  3. Peter Andresen

    Peter Andresen

    Peter er Better Ways of Working Lead, Senior Vice President hos Danske Bank.

    Peter har arbejdet i Danske Bank i 8 år – de seneste 4 år har han arbejdet dedikeret med Danske Banks agile transformation, som en del af den centrale gruppe der har guidet organisationen og dens +4000 medarbejdere i udviklingsorganisationen.

    Peter sidder i dag som leder af bankens agile transformationsenhed og står i spidsen for bankens agile governance processer, principper for organisationsdesign samt for agile coaching. Med bankens nyeste strategi forankres den agile organisering og måde at arbejde på yderligere, hvilket samtidig medfører betydeligt øgede investeringer i den forsatte agile rejse.

    Årene før transformationen har Peter primært brugt på at uddanne ledere på tværs af banken. Peters baggrund og 15 års erfaring som officer i Hæren påvirker også måden hvorpå der tænkes ledelse og organisering.

  4. Rene

    René Overgaard Jensen

    René Overgaard Jensen er Executive Vice President, Digital, Strategy & Transformation hos Hempel.

    Hempel leverer bæredygtige malingløsninger til bl.a. den maritime industri og større infrastruktur projekter.

    René har gennem sin 30-årige karriere arbejdet primært med transformationer, både som linjeleder og management konsulent og er i øjeblikket ansvarlig for at føre Hempels ambitiøse strategiplan ud i livet.

    René er allermest entusiastisk når han kan få lov til at arbejde gennem komplekse problemstillinger og finde simplicitet på den anden side.

  5. Bjarne Dahl

    Bjarne Dahl

    Bjarne Dahl er direktør for IT & Digitalisering i Nature Energy, der som en del af den grønne omstilling, bygger og drifter biogasanlæg der i dag udgør ca. 40 % af forbruget i Danmark.

    Bjarne står i spidsen for den transformation, der skal understøtte selskabets kraftige vækst gennem internationalisering efter selskabet tidligere i år er opkøbt af Shell.

    Bjarne er uddannet HD i International Management og har international ledelsesmæssig erfaring fra mange år i Energinet, Semler Gruppen, Siemens og en del kommercielle stillinger.

  6. Henrik 1

    Moderator: Henrik Appelquist

    Henrik Appelquist | Senior Business Adviser | Appelquist & Co

    Henrik L. Appelquist er en erfaren seniorrådgiver inden for strategi og forretningsudvikling. Han har opnået ekspertise i både traditionel ledelse og agile organisationer og ledelsesmetoder. Henrik har set, hvordan traditionel ledelse kan begrænse innovation, fleksibilitet og hurtig tilpasning i organisationer, og oplevet de paradokser der opstår i spændingsfeltet mellem traditionel ledelse og agile metoder. 

    Henrik har et teoretisk fundament fra førende nationale og internationale skoler med speciale i strategiske ledelse og forretningsudvikling og har flere certificeringer – blandt andet Leading SAFe.