20220109 Bjørnaxelsen A (1)

Workshop: AI & forretningsudvikling i praksis

Oplev hvordan AI-drevne ITSM-løsninger kan forvandle servicedesken fra reaktiv support til proaktiv værdiskaber.

På denne workshop omsætter vi buzzwords til handling – du går hjem med inspiration og konkrete næste skridt, som du kan bruge i hverdagen.

Workshoppen giver dig et praksisnært indblik i, hvad AI betyder for IT service organisationer lige nu: Hvordan spotter du de lavthængende frugter, som du kan høste allerede nu? Hvad kræver det af data, processer og kultur? Og hvad gemmer ITSM leverandørerne i ærmet?

Vi kommer til at arbejde med:

  • AI muligheder og faldgruber – hvor er potentialet størst, og hvor er hypefaktoren højest? Hvordan kan AI hjælpe os med at finde de rigtige løsninger til IT fejl, automatisere løsningen af fejl og kommunikere i øjenhøjde med vores slutbrugere?
  • Quick wins vs. moonshots – prioritering der matcher din organisations modenhed.
  • Data –  skab et datagrundlag, som er gearet til fremtiden.
  • Overblik og kontrol – sådan bevarer du kontrollen, når algoritmerne tager over.
  • Markedsdialog – validér dine idéer sammen med konferencens udstillere.

Forvent korte inspirationsoplæg, struktureret gruppearbejde og masser af interaktion med sponsorerne.

Deltagerne på workshoppen skal arbejde i grupper af 6 deltagere med en konkret case-problemstilling, som kræver visioner, ideer og kreativitet for at komme frem til en løsning, der anvender AI.

Som en del af løsningsdesignet skal deltagerne besøge konferencens udstillere, som alle tilbyder AI løsninger i forskellige former, for herigennem at få inspiration til, hvad der virker. Løsningen afleveres i form af en onepager, som bedømmes, og en vinder udpeges på konferencens dag 2.

Workshoppen faciliteres af Bjørn Axelsen, Lead consultant, Devoteam. Bjørn rådgiver om AI, bl.a. til ITSM, og er underviser på MetierWestergaards kursus om AI-agenter.

Tilbage til forsiden