Den geopolitiske situation set med danske digitaliseringsøjne - Cybersikkerhed og data i en verden der blæser
Den geopolitiske uro – med stigende stormagtskonflikter, cyberangreb som våben, usikkerhed omkring globale leverandørkæder og skærpede krav til cybersikkerhed – rammer især også danske organisationer. Hvor digitalisering mest af alt er en driver for effektivitet og innovation, er cybersikkerhed og datastyring nu blevet strategiske nødvendigheder.
I oplægget sætter Joen Magieres, Chefkonsulent, Dansk Erhverv fokus på:
- Hvordan internationale spændinger ændrer trusselsbilledet for danske virksomheder og offentlige myndigheder
- Hvad der er fremtiden for dansk og europæisk lovgivning på og omkring cybersikkerhedsområdet
- Hvordan Danmark og EU kan balancere global afhængighed med behovet for sikkerhed og kontrol over egne data
- Hvorfor cybersikkerhed ikke kun er et teknisk spørgsmål, men en forudsætning for fortsat digital tillid og konkurrenceevne
Med et dansk digitaliseringsperspektiv stilles spørgsmålet: Hvordan kan vi både beskytte os i en verden, der blæser – og samtidig udnytte digitaliseringens muligheder?
Om taleren:
Joen Magieres er chefkonsulent i Dansk Erhverv, og har ansvaret fsva. cybersikkerhedsagendaen og holder således kontakten til Dansk Erhvervs medlemmer på tværs af alle markeder/brancher, til danske og europæiske politikere og myndigheder, til eksperter fra forskningsverdenen og til andre relevante interessenter.