Workshop: Mød ITIL® (Version 5) – og design fremtidens serviceorganisation
ITIL (Version 5) sætter retningen for næste kapitel i IT Service Management.
Fokus flytter sig fra klassisk serviceleverance til en mere digital, produktorienteret og værdiskabende tilgang, hvor AI, governance, operating models og lifecycle-tænkning bliver centrale temaer.
Men hvad betyder det konkret for den moderne IT-organisation?
I denne workshop får du en praktisk og involverende introduktion til ITIL (Version 5) – uden krav om forhåndsviden. Vi stiller skarpt på, hvorfor ITIL (Version 5) kommer nu, hvilke udfordringer den adresserer, og hvordan den kan hjælpe organisationer med at skabe mere værdi, hurtigere og mere ansvarligt.
Workshoppen indledes med en kort fælles rammesætning, hvorefter deltagerne arbejder i grupper faciliteret af fire af MetierWestergaards erfarne ITIL-konsulenter og undervisere:
- Emil Maintz | Principal Consultant | Devoteam
- Henrik Skov | Director | HSkov Consulting
- Martin Vojdeman | Principal Consultant | MetierWestergaard
- Troels Jakobsen | Principal Consultant | MetierWestergaard
Sammen undersøger vi blandt andet:
- Hvilke udfordringer genkender vi fra vores egne organisationer?
- Hvordan kan ITIL (Version 5) hjælpe os med at gentænke service management?
- Hvad bliver vigtigt at lære mere om, når ITIL (Version 5) lander?
Facilitatorerne guider grupperne med korte “knowledge bits”, konkrete eksempler og centrale begreber undervejs. Målet er ikke at teste din ITIL-viden, men at give dig et klart billede af, hvad der er på vej – og hvorfor det er relevant.
Du går fra workshoppen med ny indsigt, konkrete refleksioner og en stærkere forståelse af, hvordan ITIL (Version 5) kan blive et vigtigt afsæt for fremtidens serviceorganisation.
Om Henrik Skov:
Henrik Skov arbejder med rådgivning og undervisning indenfor IT Service Management, Projektledelse m.m. Hos MetierWestergaard kan du møde Henrik som underviser på vores ITIL® og IT Service Management kurser.