Ida Ebbensgaard 2 Download

KEYNOTE: AI governance: har du styr på det?

Når alle har AI i hænderne, hvem har så ansvaret?

AI er rykket ind i organisationerne, medarbejdere eksperimenterer med nye værktøjer, AI-agenter får adgang til systemer og data. Men teknologi og værktøjer udvikler sig hurtigere, end de fleste organisationer kan følge med til. 

Så hvem har egentlig styr på, hvad der foregår?

Hvad sker der, når en chatbot giver kunder løfter, den ikke kan holde? Når medarbejdere deler fortrolige oplysninger med eksterne AI-tjenester? Eller når en autonom AI-agent foretager handlinger, som ingen kan spore tilbage til en ansvarlig person?

Med konkrete eksempler fra virkeligheden viser journalist og AI-ekspert Ida Ebbensgaard, hvorfor AI governance er blevet en afgørende ledelsesopgave, hvor gamle dyder som ansvar, tillid og klar ansvarsfordeling stadig vægter højt.

Du får blandt andet indsigt i:

  • Hvorfor skyggebrug af AI og autonome agenter stiller nye krav til organisationernes kontrol og ansvar
  • Hvad konkrete hændelser kan lære os om konsekvenserne af manglende governance
  • Hvordan klare rammer, kompetencer og ansvarsforhold kan gøre AI til en konkurrencefordel frem for en risiko

Om taleren:
Ida Ebbensgaard afslutter årets efterårskonference med et perspektivrigt oplæg om AI Governance og ledelsens ansvar i en tid, hvor kunstig intelligens forandrer virksomheder og samfund. Som journalist, forfatter til ÆGTE – en lille bog om kunstig intelligens og tidligere chefredaktør på Zetland er hun blandt Danmarks skarpeste formidlere af AI. Med afsæt i de muligheder, risici og styringsmæssige udfordringer AI skaber, giver Ida et inspirerende og tankevækkende blik på, hvordan organisationer kan sikre ansvarlig og værdiskabende anvendelse af teknologien.

Tilbage til forsiden