Keynote: Samspil og tilhør – en afgørende faktor for projekters succes
Mikael Trolle | CEO i IDONEA og Dreams and Details Academy
IDONEA rådgiver ledere og virksomheder i at fremme en virksomhedskultur, der tilskynder medarbejdere, ledere og virksomheden til at udvikle nye færdigheder og derigennem nå sit fulde potentiale.
Han har en fortid inden for elitesport som træner for det danske herrelandshold i volleyball og som administrerende direktør for Volleyball Denmark. Han har coachet herrelandsholdet igennem mere end 350 kampe, og det har givet ham en enestående viden om talentudvikling, motivation og elitelederskab. Det er egenskaber, der har gjort ham til ikke kun en populær offentlig taler og anset leder i sportsverdenen, men også en fremtrædende konsulent og rådgiver for mange af Danmarks største virksomheder og organisationer.
Mikael Trolle er født i 1959. Han har en kandidatgrad i biologi og sportsvidenskab fra Københavns Universitet. Han er keynote speaker og gæsteforelæser ved flere danske og internationale universiteter. Han har sammen med Jim Hagemann Snabe og Jesper Lok, skabt virksomheden IDONEA, som med udgangspunkt i deres fælles bog Dreams & Details, kommer med anbefalinger til et ny fremtidigt lederskab.