Trends og tendenser i projektledelse anno Projektlederundersøgelsen 2025
Benedicte Fleron | Lektor i Informatik og Digital Transformation | RUC
Roskilde Universitet (RUC) og Mannaz samarbejder for 4. gang om Projektlederundersøgelsen. Den nyeste udgave er under udarbejdelse og planlægges offentliggjort umiddelbart før konferencen. Undersøgelsen støtter sig på et rekordstort antal respondenter - over 2.400 har svaret på undersøgelsen denne gang.
På indlægget vil tre af forfatterne gennemgå vigtige indsigter i danske projektlederes brug af generativ AI i projektledelse - hvad er udbredelsen, hvilke arbejdsopgaver benyttes værktøjerne til og hvad er potentialet?
Vi vil komme ind på hvor ofte projektlederne ser nødlidende projekter, hvad de gør ved det – og hvad der virker!
Om taleren:
Benedicte er lektor i Informatik og Digital Transformation ved Institut for mennesker og teknologi på Roskilde Universitet. Med en baggrund i Uddannelsesstudier og Computer Science og mere end 20 års tilknytning til RUC arbejder hun i dag i krydsfeltet mellem teknologi, organisatorisk praksis, mennesker og digital transformation og som oftest i tæt samarbejde med både offentlige og private organisationer.