Søren Marker

Projektledelse, når kompleksitet er vilkåret

Søren Frisenborg Marker | Leder for AIT Project Management i NNE, med ekspertise i komplekse automation- og IT-projekter i pharmaindustrien

Hvordan leder man projekter, hvor automation, IT og regulatoriske krav er tæt forbundne – og hvor fejl kan få direkte konsekvenser for produktion og validering?

Søren Frisenborg Marker, leder for AIT Project Management i Novo Nordisk Engineering (NNE), giver et ærligt og praksisnært indblik i projektledelse i nogle af pharmaindustriens mest avancerede projekter.

Med udgangspunkt i konkrete cases fra NNE, vil du få indsigt i, hvordan høj teknisk dybde og afhængigheder på tværs af fagområder stiller særlige krav til planlægning, styring og samarbejde. Oplægget sætter fokus på projekter med stor betydning for kundens produktion og viser, hvordan risikohåndtering, integration og løbende dialog bliver afgørende greb.

Deltagerne får skarpe refleksioner over de reelle udfordringer, de svære beslutninger og de vigtigste læringer – suppleret med konkrete værktøjer og principper, som kan overføres til andre komplekse projektmiljøer.

Tilbage til forsiden