På dette webinar stiller vi skarpt på, hvordan digital transformation ikke kun handler om teknologi, men i lige så høj grad om ledelse, struktur, kompetencer og evnen til at forandre.
Med udgangspunkt i DI2X rammeværk for digital modenhed & transformation introducerer vi en praktisk og anerkendt tilgang til at måle digital modenhed og identificere konkrete udviklingsområder.
På webinaret får du indsigt i, hvordan man gennem en systematisk kortlægning kan danne et klart billede af, hvor organisationen befinder sig digitalt, og hvilke indsatser der er nødvendige for at rykke sig videre. Vi viser, hvordan digitale evner og roller spiller sammen, og hvordan du som leder eller beslutningstager kan arbejde strategisk med transformation – uanset om du står i starten af rejsen eller midt i en kompleks forandring.
Webinaret er relevant for dig, der ønsker kendskab til at drive den digitale dagsorden og har behov for både overblik og konkrete værktøjer.
Deltag og få et klart billede af, hvordan du kan styrke organisationens digitale parathed – og gøre transformationen til en integreret del af jeres strategiske udvikling.
Fakta:
Webinaret udbydes af MetierWestergaard i tæt samarbejde med DI2X - Digitaliseringsinstituttet. DI2X - Digitaliseringsinstituttet er et ambitiøst videnshus inden for digital modenhed og digital transformation der leverer gennemtestede rammeværker, online selvevalueringstools og certificerende uddannelser. MetierWestergaard udbyder de to kurser DI2X Fundamentals og DI2X Masterclass.