Fra AI-hype til kvalificerede beslutninger

AI er på rekordtid blevet en del af hverdagen i de fleste organisationer. Men hvor godt forstår vi egentlig teknologien bag – og er vi klædt på til at vurdere, hvor AI skaber reel værdi, hvor begrænsningerne ligger, og hvilke risici vi skal være opmærksomme på?

På dette webinar tager vi AI et spadestik dybere end prompts og ChatGPT. Vi ser på, hvad der ligger bag moderne AI og generativ AI, hvorfor teknologien har udviklet sig så hurtigt, og hvad ledere og specialister bør forstå for at kunne indgå kvalificeret i beslutninger om AI.

01.Madsjakobsen

Vi kommer blandt andet omkring:

  • Hvad der faktisk sker ”inde i den sorte boks”
  • Forskellen på machine learning, generativ AI og Large Language Models
  • Hvad AI er rigtig god til – og hvor teknologien stadig har markante begrænsninger
  • Hvordan man identificerer use cases, der kan skabe reel forretningsværdi
  • Hvorfor governance, etik, AI Act, datasikkerhed og ansvar ikke kan adskilles fra AI
  • Hvordan organisationer bevæger sig fra enkeltstående AI-eksperimenter til en mere kvalificeret og ansvarlig anvendelse af teknologien

Webinaret er målrettet ledere, projektledere, IT-professionelle og senior specialister. Du behøver ikke have en teknisk baggrund – men du skal være nysgerrig på, hvordan AI kommer til at påvirke din organisation og dit eget arbejde.

Målet er ikke, at du efter en time er AI-ekspert. Målet er, at du bliver bedre i stand til at stille de rigtige spørgsmål om AI – og vurdere svarene.

Webinaret faciliteres af Mads Jakobsen, som har mere end 20 års erfaring fra større IT-virksomheder og arbejder med AI i krydsfeltet mellem teknologi, organisation og forretning.

Gå til tilmeldingsside