Mange organisationer styrer efter maksimal ressourceudnyttelse. Det lyder effektivt – men i praksis skaber det flaskehalse, forsinkelser og stress. Når alle er booket 100 %, er der ingen plads til det uforudsete. Og så går tempoet ned.
I dette webinar dykker vi ned i ressourcekapacitet og porteføljeplanlægning. Du får indsigt i, hvordan du skaber realistiske planer, prioriterer på tværs og sikrer fremdrift uden at brænde organisationen af.
Vi sætter fokus på:
- Sammenhængen mellem porteføljeprioritering og kapacitet
- Hvordan du synliggør overbelastning og skjulte flaskehalse
- Hvorfor lidt ledig kapacitet øger leveringshastigheden
- Konkrete værktøjer til bedre ressourceoverblik
Hvis jeres projekter konstant kæmper om de samme nøglepersoner, er det her webinar et nødvendigt reality check.
Facilitering
Webinarerne ledes af Peter Klinge Dahlhus, som har for nylig opnået den prestigefyldte PRINCE2® Master-titel, der kræver at man behærsker hele PRINCE2-porteføljen.
Med mange års erfaring inden for projekt-, program- og porteføljestyring har Peter undervist og rådgivet organisationer i porteføljestyring, risiko, agile metoder og styringsmodeller.
Dette gør ham til en af danmarks stærkeste profiler til at omsætte kompleks teori til konkrete værktøjer, der kan anvendes direkte i praksis, og skabe reel effekt i virkelighedens projekter og porteføljer.