22C3746r

Et projekt er ikke en succes, fordi det blev leveret til tiden og inden for budget. Det er en succes, når værdien er realiseret i forretningen.

Alligevel stopper mange organisationer styringen, når projektet er afsluttet. Gevinsterne bliver aldrig fulgt systematisk op – og læringen går tabt.

I dette afsluttende webinar ser vi på, hvordan du arbejder struktureret med gevinstrealisering som en integreret del af porteføljestyringen. Du får indsigt i, hvordan ansvar, målepunkter og opfølgning kan forankres, så værdien faktisk bliver høstet.

Du får blandt andet:

  • En klar forståelse af forskellen på leverancer og gevinster
  • En enkel model for gevinstkortlægning og -opfølgning
  • Konkrete greb til at placere ansvar for gevinsterne
  • Inspiration til at gøre gevinstrealisering til en ledelsesdisciplin

Hvis I investerer millioner i projekter, skylder I jer selv at sikre, at værdien også lander på bundlinjen.

 

Facilitering

Webinarerne ledes af Peter Klinge Dahlhus, som har for nylig opnået den prestigefyldte PRINCE2® Master-titel, der kræver at man behærsker hele PRINCE2-porteføljen.

Med mange års erfaring inden for projekt-, program- og porteføljestyring har Peter undervist og rådgivet organisationer i porteføljestyring, risiko, agile metoder og styringsmodeller.

Dette gør ham til en af danmarks stærkeste profiler til at omsætte kompleks teori til konkrete værktøjer, der kan anvendes direkte i praksis, og skabe reel effekt i virkelighedens projekter og porteføljer.

Tilmeld dig webinaret