Digitale produkter og services skal både fungere, skabe værdi og opleves som værdifulde.
Organisationer udvikler og leverer i stigende grad digitale produkter og services i tæt sammenhæng. Det stiller krav til hele forløbet fra idé og design til drift, forbedring og transformation.
Managing Professional Transition giver erfarne ITIL-professionelle et samlet indblik i de centrale begreber og modeller i ITIL (Version 5). Du arbejder med, hvordan produkt- og servicelivscyklussen hænger sammen, hvordan brugeroplevelsen påvirker værdiskabelsen, og hvordan organisationen gennemfører forandringer, der virker i praksis.
Kurset bygger på din eksisterende ITIL-viden. Fokus er på at forstå og anvende det nye indhold, så du kan bidrage kvalificeret til udviklingen af din organisations digitale produkter og services.
