Lær, hvordan du driver succesfulde projekter og anvender anerkendte metoder i praksis!
Vores projektlederuddannelse består af 3 undervisningsmoduler suppleret med e-læring som forberedelse, så de fysiske kurser kan anvendes til case-opgaver, øvelser, og anvendelse af det tillærte på egne projekter.
Grundlæggende metoder til styring af projekter.
Et afgørende element er metoder til styring af projekter. Her baserer vi os på PRINCE2®, som er en internationalt anerkendt metode til projektledelse, udviklet ud fra erfarne succesfulde projektlederes praksis. PRINCE2® er i dag den førende projektledelsesmetode internationalt og er udbredt i over 90 lande.
Agile metoder i projekter
Agile metoder er centrale i gennemførelsen af mange projekter. Vi dedikerer derfor et modul til at arbejde med agile metoder (f.eks. Scrum) og samspillet mellem traditionelle projekttilgange og det agile. Vi baserer modulet på PRINCE2 Agile®.
Ledelse af projekter
Ledelse er afgørende for at få succes med projekter, og derfor fokuserer vi på ledelsesdimensionen, så projektlederen på bedste vis kan lede projektteamet, men også lede opad og til siden.
Gaming-dag
Som noget unikt afslutter vi projektlederuddannelsen med en gaming-dag, hvor vi spiller simulationsspillet Challenge of Egypt. Spillet er et fantastisk værktøj til at bringe kompetencer i spil, sætte spot på både hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig adfærd fra hverdagen – og skabe fælles fokus på ønskede forbedringer. Gaming-dagen skaber en uforglemmelig fælles oplevelse og referenceramme for deltagerne. De vil referere til spillet i lang tid efter!