ServiceNow Masterclasses
Forstå ServiceNow fra bunden
Du bliver introduceret til platformens grundstruktur, brugergrænseflade, datamodeller og de centrale begreber, der er fundamentet for al udvikling og anvendelse.
Dyk ned i ITSM – hjertet af ServiceNow
Du lærer, hvordan ITSM-processer som Incident, Problem, Change og Request Management hænger sammen og kan automatiseres for at give både brugere og supportteams en bedre oplevelse. Vi viser dig best practices og hands-on eksempler fra virkeligheden.
Opbyg og forstå en CMDB i praksis
Configuration Management Database (CMDB) er ofte den mest undervurderede – men vigtigste – komponent i ServiceNow. Du lærer, hvordan data struktureres, hvordan relationer mellem konfigurationselementer (CIs) opbygges, og hvordan du får reel værdi ud af CMDB’en i din drift og beslutningsstøtte.
Oplev AI i ServiceNow – i praksis
Vi introducerer dig til, hvordan AI og Machine Learning allerede er en integreret del af ServiceNow. Du får indsigt i Virtual Agents, Predictive Intelligence, og hvordan du kan bruge AI til at automatisere og forudsige hændelser og behov i jeres services.
Kurset er relevant for dig, der arbejder med:
- IT-drift, service og support
- IT-projektledelse og digital transformation
- Virksomhedens forretningsudvikling og automatisering
- IT-arkitektur og dataintegration
Uanset om du er ny i ServiceNow-universet eller allerede har hænderne nede i platformen, vil du få ny viden, inspiration og konkrete værktøjer, du kan tage direkte med hjem og bruge i din organisation.
Vores tilgang:
Alle vores masterclasses er hands-on og case-baserede. Det betyder, at du ikke kun hører om teorien – du arbejder aktivt med virkelige problemstillinger og lærer at bruge platformen i praksis. Kurserne er opbygget, så du kan deltage i ét modul – eller kombinere flere for at bygge en stærkere faglig profil.
Der vil løbende blive udbudt flere Masterclasses