Metier Scandinavia A/S og Westergaard A/S fusionerer og skaber Danmarks førende specialisthus indenfor Projekt- og Porteføljestyring, Agile Metoder og IT Service Management.
Selv om 2020 har været et vanskeligt år for mange, er både Metier og Westergaard kommet positivt igennem året, og derfor styrker vi nu vores position yderligere på markedet, ved at bringe vores respektive stærke kompetencer sammen.
MetierWestergaard vil blive ledet af to erfarne profiler, nemlig Steen Sverker Nilsson fra Westergaard og Maria Juel Kähler fra Metier. De har begge lang erfaring indenfor kompetenceudvikling- og rådgivning og ser på den nye fælles virksomhed som et hus, der kan tilbyde noget unikt. Endvidere vil Pernille Rolsted, der ligeledes kommer fra Westergaard være en del af ledelsen og ansvarlig for operations.