Louise&Zhein

AI løsninger vinder frem - hvordan bruger Kammeradvokaten AI og ChatGPT?

Poul Schmith, Kammeradvokaten har kastet sig over Generativ AI – men skal man satse hele butikken på Chat GPT?

Kunstig intelligens har de seneste par år fundet vej ind i mange danske organisationer, og det gælder også Poul Schmith, Kammeradvokaten. Firmaet har i flere år arbejdet med ”klassisk” maskinlæring, og er nu gået i gang med at ibrugtage generativ AI. De har bl.a. givet medarbejderne adgang til ChatGPT, og udvikler interne AI applikationer, som understøtter det juridiske arbejde. Som advokatfirma er de underlagt et særligt ansvar, og er også særligt opmærksomme på de udfordringer, som følger med det populære AI-værktøj, bl.a. i forhold til GDPR. De arbejder derfor på flere fronter med bl.a. klare adfærdsregler, en modulær arkitektur og et tæt samarbejde mellem udviklere og forretning, hvor mindsettet er, at med den hastighed tingene bevæger sig, vil det, vi ikke kan løse i dag, nok kunne løses i morgen.

I dette indlæg vil Louise Krarup og Zein Al-Khakani fra Poul Schmith, Kammeradvokaten fortælle om deres overvejelser og tilgang, og de erfaringer de har gjort sig undervejs.

Hør bl.a. om:

  • Deres overvejelser og erfaringer med ChatGPT, og hvordan de håndterer udfordringerne med denne sprogmodel.
  • Hvilken arkitektur, de har brugt til at udvikle egne applikationer, herunder også brug af andre sprogmodeller.
  • Demo af en af deres interne løsninger
  • Sidst og ikke mindst deres learnings, herunder Do’s and Dont’s

Om talerne:
Louise Krarup er Områdedirektør for Forretningsudvikling og IT hos Poul Schmidt, Kammeradvokaten. Louise har i mere end 20 år arbejdet i krydsfeltet mellem strategi, forretning og teknologi. Hun er medlem af direktionen hos Poul Schmith, Kammeradvokaten og har det overordnede ansvar for firmaets IT, Salg & Marketing samt Digital Forretningsudvikling.

Zein Al-Khakani er Senior Digital Forensic Specialist, og en del af Poul Schmith’s Forensics team, som til daglig hjælper jurister og kunder med sikring, opbevaring og avanceret analyse af digitale data og beviser i forskellige typer af sager. Hans ekspertise strækker sig over bl.a. digital forensics, kryptovaluta og store sprogmodeller (LLMs).

Tilbage til forsiden