ITIL® Product

Skab digitale produkter, der leverer reel forretningsværdi

 

ITIL® Product (Version 5) giver dig en praktisk metode til at styre digitale produkter gennem hele deres livscyklus. Du lærer at forbinde strategi, udvikling, drift og løbende forbedring, så produkter skaber værdi for både kunder og forretning.
  • 2 dages kursus
  • Officiel ITIL-certificering fra PeopleCert
Se datoer og tilmeld
Product

Om ITIL® Product (Version 5) kurset

Digitale produkter er blevet en afgørende del af moderne organisationers forretning og værdiskabelse.

 

Uanset om der er tale om interne platforme, kundeportaler, apps eller digitale services, stilles der stigende krav til at kunne styre hele produktets livscyklus på tværs af organisationen. ITIL® Product (Version 5) giver en praktisk og struktureret tilgang til netop dette arbejde.

Kurset introducerer ITIL Product and Service Lifecycle Model, som beskriver, hvordan digitale produkter og services kan udvikles, leveres, driftes og forbedres som en sammenhængende helhed. Modellen hjælper organisationer med at skabe forbindelse mellem forretningsstrategi, kundeoplevelse, produktudvikling og serviceleverance.

Gennem kurset arbejder deltagerne med hele produktets livscyklus, fra de første idéer og behovsafdækninger til design, anskaffelse, udvikling, implementering, drift, levering og support. Der lægges vægt på, hvordan værdistrømme kan kortlægges og optimeres, så organisationen reducerer spild, forbedrer flow og skaber større værdi for kunder og brugere. 

 

Om ITIL® Product

Kurset behandler også produktledelse i moderne digitale miljøer, hvor samarbejde mellem forretning, udvikling og drift er afgørende. Deltagerne lærer at anvende principper for brugercentreret design, databaseret beslutningstagning og løbende feedback, så produkter udvikles med udgangspunkt i faktiske behov og målbare resultater.

Derudover introduceres en række moderne praksisser og metoder, herunder design thinking, Site Reliability Engineering (SRE), observability, automatisering og AI-understøttede arbejdsformer. Disse elementer hjælper organisationer med at skabe mere robuste, skalerbare og fremtidssikrede digitale produkter.

Efter kurset vil deltagerne have en solid forståelse af, hvordan digitale produkter kan styres som integrerede værdistrømme, der understøtter både forretningsmål og brugeroplevelser gennem hele produktets levetid.

Eksamen & certificering

Eksamen tages efter kurset og er en voucher baseret online eksamen. Du kan med din voucher bestille eksamen på et tidspunkt, som passer dig. Eksamen er en engelsk multiple choice eksamen med 40 spørgsmål. Du har 90 min til eksamen (+15 min hvis du ikke har engelsk som modersmål). Du skal bestå med 70%.

Bestået eksamen leder til den officielle ITIL® Product (Version 5) certificering.

Dit udbytte

  • Forstå sammenhængen mellem digitale produkter og digitale services
  • Anvende ITIL Product and Service Lifecycle Model i praksis
  • Kortlægge og optimere produktets værdistrømme
  • Sikre sammenhæng mellem produktstrategi og forretningsmål
  • Anvende design thinking og brugercentreret produktudvikling
  • Styre produktudvikling gennem hele livscyklussen
  • Understøtte samarbejde mellem forretning, udvikling og drift
  • Træffe databaserede beslutninger gennem målinger og feedback
  • Integrere AI-understøttede arbejdsformer i produktudviklingen

Gevinster for din arbejdsplads

  • Mere værdiskabende digitale produkter
  • Bedre kobling mellem strategi og produktudvikling
  • Hurtigere levering af nye løsninger
  • Øget fokus på brugeroplevelse og kundeværdi
  • Bedre samarbejde på tværs af teams
  • Større gennemsigtighed i produktets livscyklus
  • Mere effektiv prioritering af investeringer og ressourcer
  • Bedre grundlag for kontinuerlig forbedring

Hvem er målgruppen?

  • Product Managers
  • Digital Product Managers
  • Product Owners
  • Head of Product Development
  • Enterprise Architects
  • Solutions Architects
  • IT Delivery Managers
  • Service Delivery Managers
  • IT Operations Managers
  • Porteføljeledere
  • Digitale transformationsledere

Hvad skal du kunne i forvejen?

For at deltage på kurset og tage eksamen, kræves det at du har en ITIL Foundation (Version 5) Certificering