Projekter bør også anses som levende væsner

Peter Klinge Dahlhus

Af Peter Klinge Dahlhus, 2. november 2022

Projekter bør også anses som levende væsner

Vi hører igen og igen om, at projekter er vanskelige at styre og at budgetrammer overskrides eller at der ikke leveres som tiltænkt. Det sker til trods for gode projektplaner, risikoanalyser og hvad der ellers hører til i værktøjskassen for god projektledelse. Men hvad er det så, der går galt?

Noget tyder på, at vi alt for ofte anskuer projekter maskinelt – som en maskine -, altså som noget der kan justeres og optimeres, således at der frembringes et på forhånd bestemt produkt. Når vi anskuer projekter som maskiner, så afføder det en tilgang til optimering og forbedring af projektet ved enten at forbedre eller udskifte enkeltdelene i maskinen, indtil maskine igen præsterer perfekt. Med dette maskinsyn kommer ledelse af projekter let til at handle om at udarbejde endnu bedre projektplaner, kravspecifikationer osv. eller måske i yderste konsekvens at udskifte projektlederen, hvis projektet ikke leverer.

Men spørgsmålet er, om maskinsynet på projekter giver de svar vi skal bruge for at styre sikkert i land eller om et ændret syn på projekter, hvor vi anskuer dem som levende væsner, faktisk kan gøre en forskel?

Projektet Som Et Levende Væsen

Det sunde projekt

Et levende væsen er kendetegnet ved at være afhængig af dets omverden, som giver det næring og ilt. For et projekt vil denne omverden være den basisorganisation eller forretning, som har initieret projektet og som leverer ressourcer til det. Hvis vi fortsætter med denne tilgang og ser projektet som et levende væsen, så vil det bestå af et hoved, et hjerte og en krop. Hovedet sætter rammer og retning for projektet. Hjertet er projektets kultur og altså den kultur der er i projektorganisationen. Kroppen er den udførende del, som kan omsætte krav og behov til konkrete resultater.

Hvis vi bare for en kort stund accepterer at bruge denne metafor til at beskrive, hvordan det sunde projekt ser ud, vil vi kunne pege på følgende kendetegn:

  • Hoved, krop og hjerte er en harmonisk triade, som hver især er tilpasset projektets opgave, og hvor ingen af de tre enkeltdele dominerer hinanden.

 

  • Projektets tilknytning til dets basisorganisation kan sammenlignes med den sunde relation mellem forældre og børn. Der skal være tillid mellem parterne og afhængig af projektets modenhed skal basisorganisationen give projektet et tilpas råderum uden, at projektet bliver konstant overvåget og kontrolleret.

Lad det være sagt med det samme, at ikke alle projekter har disse vækstbetingelser til at kunne udfolde sig og blive til deres bedste version af dem selv.

Vi vil se på tre typer af projekter, som hver især er udfordret på en eller begge af disse vækstbetingelser for sunde projekter. De er hver især bevidst beskrevet karikeret, således at vi bliver bevidste om deres indre dynamikker. I den virkelige verden vil kendetegnene være mere subtile og dermed også sværere at aflæse.

Ledelse af projekter som levende væsener

Hvis vi begynder at se projekter, som levende væsener i stedet for maskiner, bliver et nøglespørgsmål, hvordan de skal ledes for at opnå de bedste muligheder for succes. Fokus bør være på:

  • Helhedssyn: I stedet for at fokusere på enkeltdelene i projektet og hvordan disse hver især kan optimeres for at forbedre projektet, bør ledelsen i højere grad fokusere på helheden. Hoved, krop og hjerte hænger uløseligt sammen, og det er ikke muligt at ændre på en af delene uden at det har afsmittende effekt på de øvrige dele

 

  • Lede som en ’gartner’: I stedet for at fokusere på at kontrollere og styre, så fokuserer vi på at give projektet de bedste vækstbetingelser for at det kan udfolde sig og blive til den bedste version af sig selv - uanset om forudsætningerne for projektet måtte ændre sig undervejs i projektets levetid. Det betyder blandt andet, at vi giver projektet det bedste miljø at vokse i, giver det masser af positiv opmærksomhed, så det ikke lever et liv i skyggen, hjælper med at fjerne ukrudtet, så det ikke ender med at kvæle de sunde skud, og hjælper med at få det skåret til, så der er den rette balance mellem hoved, krop og hjerte.

Når vi leder med disse to elementer i fokus, så accepterer vi også, at vi ikke kan styre ned til mindste detaljer, hvad projektet leverer. Men det åbner for, at projektet skaber innovation og leverer bedre end vi kunne have defineret ved projektets start.

Skal vi stoppe helt med at se projekter som maskiner?

Svaret på dette spørgsmål er et rungende NEJ! En stor del af redskaberne og teorierne inden for projektledelse handler netop om alle de enkeltdele, som et projekt består af og hvordan de hver især kan mestres til deres ypperste. Der er mange rigtigt gode erfaringer at tage af fra den hylde, og det skal vi fortsætte med at gøre. Vi advokerer med denne artikel blot for, at der skal andet og mere til, for at skabe succesfulde projekter.

 

Artiklen er skrevet med inspiration fra Images of Organization Updated Edition by Gareth Morgan, ISBN-13

978-1412939799., Publisher. SAGE Publications, Inc. Publication date. May 9, 2006

Vi sidder klar til at svare på dine spørgsmål