Digital Marketing Manager

Vil du være med til at udvikle vores brand og kendskabet til vores virksomhed? Er du ekspert i at optimere digital tilstedeværelse på tværs af platforme? Og er du ikke bange for selv at tage fat, så er det måske dig vi søger til at være del af vores vækstrejse!

Vi søger en dygtig og ambitiøs kollega til vores marketing team, hvor du vil skulle drive den løbende drift og udvikling af vores digitale marketing og branding aktiviteter. Du vil således være ansvarlig for vores løbende processer for optimering af SoMe, nyhedsmails og hjemmeside, ligesom du vil være drivende på optimeringsprojekter og nyudvikling. Da vi er en virksomhed i vækst, er der behov for en profil, som formår hele tiden at sætte barren højere for vores marketing og branding, som forstår at bruge dataindsigt til at forbedre os, og til at komme med nye idéer. Men det er vigtigt, at du også ser dig selv som en væsentlig del af leverancen, da vi har behov for en profil, som både kan tænke de store tanker og smøge ærmerne op.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Eje og drive marketingaktiviteter (betalt og organisk) på tværs af platforme
  • Optimere SEO og Link-building
  • Optimere kampagner baseret på data fra Google Ads og Google Analytics
  • Udvikle marketing og content planer
  • Udvikle brandpositionen
  • Optimere digitale platforme, herunder vores hjemmesider, i samspil med leverandører
  • Sikre analytisk fundament for marketing aktiviteter og optimering, herunder forståelse af brugeradfærd
  • Drive løbende rapportering på marketing og branding til ledelse
  • Optimere marketing og brandingbudgettet
  • Drive udviklingsprojekter

Hvem er MetierWestergaard?

MetierWestergaard er en konsulent- og uddannelsesvirksomhed med speciale i projekt- og porteføljestyring, agile metoder og it-service management. Vi er førende indenfor vores område, og har et stærkt brand, som er opbygget gennem en lang årrække.

Vi er en organisation, der har mange samarbejdspartnere, og vi elsker netværk. Vi ser os selv som en startup virksomhed, selv om vi har eksisteret i mange år. Vi vokser og planlægger at vokse endnu mere – og derfor søger vi en kollega, der vil være med på den rejse.  

At arbejde med branding og marketing hos os

Når du arbejder med branding og marketing hos os, så får du stor indflydelse på alle elementer af processerne. I vores marketing og branding funktion er vi i øjeblikket tre freelancere, som vi arbejder tæt sammen med, mens vi har to fastansatte i funktionen.

Hvem er den ideelle kandidat?

Du har nogle års erfaring med digital marketing og det er en fordel, hvis du både har arbejdet med B2B og B2C, er god til at skrive og har gode engelskkundskaber. Derudover har den ideelle kandidat:

  • Solid forretningsforståelse og fokus på forretningsværdi, når du træffer beslutninger
  • Gode analytiske evner, og anvender disse til at forstå brugernes adfærd
  • Har arbejdet bredt med digital markedsføring og har derigennem stor indsigt i optimering af digitale platforme, både nyhedsmails, hjemmesider og SoMe
  • Har god indsigt i SEO, link building og Google Analytics og gerne kendskab til Wordpress og Umbraco samt MailChimp

Som person er du:

  • En teamplayer og får energi af at være sammen med andre mennesker og vil investere i teamet, fordi du ved, at de bedste resultater skabes i fællesskab
  • Udviklingsorienteret og er drevet af at skabe forbedringer og drive innovation. Du kommer med nye ideer, og synes det er sjovt at være med på udviklingsrejsen
  • Du brænder for at gøre en forskel og har et stort drive. Du er god til selv at finde motivation og styre din egen tid og engagementer
  • Du har det fint med mange bolde i luften og et miljø, hvor tingene går stærkt. Du er også villig til at yde en ekstra indsats, når det kræves og værdsætter til gengæld fleksibilitet i arbejdslivet

Hvad tilbyder vi?

Hos os får du mulighed for at være med i en organisation, hvor vi investerer markant i vækst. Du får mulighed for selv at sætte retningen og være med til at drive initiativerne. Du vil sparre med vores direktør om marketing strategi, og du vil være leder for marketing teamet og ansvarlig for vores samarbejdspartnere. Men det er vigtigt, at du ikke selv er bange for at tage fat og ”gå i arbejdstøjet”

Derudover tilbyder vi:

  • Et fagligt miljø, hvor der er plads til og mulighed for selv at sætte retningen
  • Et iværksættermiljø, hvor vi arbejder som et team og spiller hinanden stærkere
  • En attraktiv arbejdsplads med fleksible arbejdstider 
  • En attraktiv lønpakke
  • Vi bor i lækre lokaler tæt ved Østerport Station og med gratis parkering ved døren.

Spørgsmål?

MetierWestergaard A/S er resultatet af en fusion mellem Metier Scandinavia A/S og Westergaard A/S, som blev gennemført ved årskiftet 2020/2021. For mere info om virksomheden se www.metier.dk